HR- og ledelsesrådgivning

HR- og ledelses
rådgivning

Ledelsesrådgivning er for jer der skal omsætte visioner og strategi, til konkrete planer, der skal fungere i dagligdagen.

For jer, der vil lykkes med kerneforretningen, og samtidig vil udvikle jeres kompetencer og virksomhed, sådan I står stærkere i fremtiden.

For jer, der har mandat, motivation og muligheder for at skabe sammenhæng mellem forretning og organisation.

For jer, der ser ledelse som en kompetence der kan udvikles, og som et redskab til at håndtere udfordringer, skabe udvikling og drive forretningen.

Ledelsesrådgivning kan være:

  • Effektive møder og workshops – Rådgivning til tilrettelæggelse eller til afvikling af møder, seminarer og workshops, så jeres tid skaber værdi og fører til handling.
  • Udvikling af projektteams – Hjælp til at bygge stærke, effektive projektteams, der kan navigere i komplekse opgaver, samarbejde loyalt og håndtere interne dynamikker, sådan der sikres en succesrig opgaveløsning.
  • Ledelsestræning – Rådgivning med fokus på at definere, prioritere og dernæst forbedre de færdigheder, der skaber en effektiv og tillidsfuld ledelse i jeres virksomhed.
  • Ledelsesteams – Hjælp til afklare teamets prioriteter, de fælles opgaver og styrke samarbejdet, sådan I lykkes med teamets opgaver nu og fremover.
  • Executive coaching – Individuel refleksion og rådgivning, der udvikler ledelsesprofilen og hjælper med at træffe bedre bevidste beslutninger., gennem refleksion, udforskning og en stærkere selvindsigt.
  • Organisatorisk ledelseskompetence – Identifikation og udvikling af netop de færdigheder I jeres virksomhed, der skal skabe værdi for virksomheden og organisationen.

I ved, alt ikke er muligt på én gang

Prioritér det, der virker bedst hos jer. 

Gør det enkelt og brugbart i jeres dagligdag.

→ Det skaber værdi i jeres virksomhed og organisation.

For konkrete eksempler kontakt venligst Via Ire på info@viaire.dk, eller tilgå desktop hjemmeside.

Eksempler på ledelsesrådgivning

Fra krisestyring til strategisk fokus
- gennem forretning, ledelse og mennesker

I februar 2020 begyndte et ledelsesteam at drøfte, hvordan virksomheden skulle agere i forhold til forretning og medarbejdere, hvis Corona virus blev mere udbredt og flere i organisation blev ramt af COVID-19. Den 11. marts 2020 blev Danmark ’lukket ned’ og endnu flere tiltag blev iværksat i det danske samfund, for at beskytte sårbare borgere og samfundets institutioner. Via Ire støttede ledelsen i to parallelle spor.

Krisestyring med reaktive indsatser

  • Genbesøgte alle ledelsesprioriteringer for at reducere indvirkning på forretning, beskytte sårbare medarbejdere, sikre driften og håndtere utryghed.
  • Re-designede ledelsesprocesser for at matche relevante beslutningsfora, justere ledelsesroller, mødestruktur eksempelvis 1:1 personaleledelse fremfor teamsamling.

Proaktiv scenarie planlægning: Sideløbende med krisestyring begyndte arbejdet med ’tiden efter’ i erkendelse, at ‘utryghed’ eller ‘håb’ hæmmede den proaktive handlekraft.

  • Langsigtede tilrettelæggelse af forretning og organisation, blev igangsat gennem opstilling af scenarier (4 måneders horisont + 12 måneders horisont), for at konkretisere ‘en ny dagligdag, skitsere muligheder og prioritere indsatser.
  • Planlægning af prioriterede tiltag, som revideret markedsindsats med tydeligere uddelegering af kundeansvar, langsigtet støtte til sårbare medarbejdere grundet fysisk eller mental belastning, afklaring af interne processer, træningsforløb af organisation for at skabe forståelse af nye roller og processer i ’en ny dagligdag’.

Udbytte

  • Virksomheden uddelegerede ledelse, og mobiliserede tillid, handlekraft og engagement i organisationen omkring fælles og kritiske opgaver.
  • Proaktiv langsigtet planlægning af scenarier for ’en ny dagligdag’, skabte forståelse og tryghed, reducerede usikkerhed for fremtiden.
  • Ledelsen kommunikerede tydeligt og åbent omkring krisehåndteringen, den nære fremtid og indsatser rettet mod en mulig ny dagligdag, hvilket reducerede usikkerhed og skabte tydelig ledelsesretning, effektiv organisering af indsatser og engagement.

Erfaringerne fra kriser som COVID-19 har vist sig uvurderlige til forståelse af ledelsesindsatsen, når kriser rammer kerneforretning og organisation. Ledelsen skal reagere med hurtig og effektiv krisehåndtering, og samtidig prioritere proaktiv strategisk planlægning. Dette kræver betydelig indsigt og indlevelse af ledelsesteams og enkeltpersoner, for at sikre kvaliteten i ledelsesarbejdet.

Udvikling af projektteamet skabte momentum i projektet

En virksomhed indenfor forsyningsbranchen ønskede at styrke projektledelsen på et forretningskritisk anlægsprojekt, hvor effektivitet og samarbejde var negativt påvirket af eksterne faktorer udenfor projektteamets mandat (uafklaret kontraktform, skiftende rammebetingelser, modstridende interne og eksterne interesser).

Forløb:

  • Evaluering af projektteamets rammesætning, bemanding og arbejdsform sammen med virksomheden og udvalgte interessenter.
  • Skræddersyet forløb indeholdende heldags workshop med opfølgning. Fokus var både at skabe fælles forståelse af forudsætninger og rammer, og på at styrke de interne arbejdsprocesser (roller, aftaler, relationer, kommunikation) og hvordan de kunne styrkes.
  • Indledende samtaler, en dags workshop, samt efterfølgende anbefalinger med bygherre og udvalgte interessenter, blev afholdt indenfor 4 uger

Udbytte for virksomheden:

  • Forbedret loyalitet og tillid i projektteamet
  • Forbedret kommunikation internt og med stakeholdere, og etablering af dialoger omkring de rigtige emner med de rigtige personer.

Denne case viser at et projektteam effektivitet hænger sammen med rammerne for projektet, men når projektteamets udvikles, påvirker det positivt hele projektorganisationen og håndteringen af projektets rammebetingelser.

Afdelingsseminar skabte troværdighed, tydelighed og organisationens engagement​

En afdelingschef ønskede at omsætte afdelingens strategiske målsætninger til konkrete handleplaner og samtidig involvere hele organisationen. Via Ire blev inviteret til at levere rådgivning på tilrettelæggelse og facilitere afdelingsseminaret med særligt fokus på at sikre, at dagen gav en positiv oplevelse for medarbejderne og førte til konkrete handlinger.

Forløb:

  • Analyse af eksisterende praksis for udarbejdelse af handleplaner, herunder evaluering af tidligere planer med ledelsen og nøglepersoner, samt identificering af de vigtigste udfordringer.
  • Tilrettelæggelse af afdelingsseminar med klare mål for processen og resultat, tydelig ansvarsfordeling og planlægning af opfølgning i dagligdagen, for at støtte at handleplaner blev omsat til effektive resultater i dagligdagen.
  • Afholdelse af seminar med præsentation og mødeledelse.
  • Efterfølgende opfølgning med ledelse og arbejdsgrupper.

Udbytte for virksomheden:

  • Forståelse af, at ændre sin tilgang: Ledelsen erkendte at gøre ’som vi plejer’ ville skabe ’som vi plejer’, og denne tilgang ville være nok til at tackle den ændrede situation i markedet.
  • Styrket ledelsesindsats og samarbejde: En fælles forståelse og accept i ledelsen af en samlet ledelsesindsats før, under og efter seminaret hvilket styrkede samarbejdet og sammenhængskraften i ledelsen og i hele afdelingen.
  • Motiveret og engageret organisation: Medarbejderne oplevede en tydelig retning, engagement og ansvar for forretningsnære aktiviteter, og oplevede ’et godt seminar’ der gav arbejdsglæde og motivation.
  • Konkret handlingsplan med klar opfølgning: Konkrete handlingsplaner med tydelig opfølgning skabte momentum, øget produktivitet og bidrog til at nå forretningsmålene.

Denne case viser at seminar og workshops er en hensigtsmæssig måde at involvere en organisation og skabe engagement, og det bliver en succes når målsætninger fra seminaret omsættes til efterfølgende konkrete handleplaner. Seminaret gav øget troværdighed, tydelig ledelsesindsats og motiverede medarbejdere.

Klarhed gav trivsel og effektiv kommunikation i ledelsesteamet

Et ledelsesteam ønskede at styrke deres kommunikation for at undgå opslidende diskussioner og konflikter. Indledende samtaler viste forskellige opfattelser af opgaver, roller og ansvar, og opgaven blev justeret til at fokusere på prioriteter og roller, før konflikthåndtering.

Forløb:

  • Interview og analyse af teamets dilemmaer, udfordringer og samarbejdspraksis.
  • Tilrettelæggelse og facilitering af 2 ½ dages workshops med fokus på teamets struktur, roller og bemanding, og teamets samarbejde, kultur og aftaler.
  • Implementering af justerede samarbejdsformer, mødeværktøjer, ansvarsmatricer og teknikker til at styrke samarbejde og leverancer fra ledelsesteamet.

Udbytte:

  • Virksomheden fik re-designet ledelsesteamets struktur, roller, opgaver og samarbejde
  • Ledelsens individuelle kompetencer blev tydeligere anvendt gennem klarhed over roller og ansvar, færre konflikter, hurtigere håndtering af udfordringer.
  • Teamet oplevede klarhed, produktive møder, effektivitet, loyalitet og engagement.

Denne case viser hvordan konflikter kan starte som fælles misforståelser. I dette tilfælde misforståelser af opgaver og roller, og uenigheder udviklede sig til en fastlåst og uproduktiv kultur. Løsningen var her at starte forfra med at skabe afklaring om teamets roller og ansvar, som et grundlag for samarbejde og effektivitet og trivsel.

Hvornår lykkes I som ledelse?

Kontakt Via Ire.

info@viaire.dk

Via Ire ledelsesrådgivning
Scroll to Top